Pletter på tøjet, der er svære at få af? Nordic Bridal giver dig trickene.
Det sker af og til, at vi får pletter på tøjet, som er svære at få af. Specielt brudekjolernes hvide stoffer er sarte. Men hvis ulykken er ude, er der en del kneb, som er gode at kunne. Vi har listet de mest almindelige plet-former, og hvordan du slipper af med dem.
Blod
Skyl stoffet så hurtigt som muligt under koldt vand, og læg det i blød i koldt vand iblandet lidt salt. Anvend cirka en spiseskefuld salt til en deciliter vand.
Blæk
Blødgør pletten med citronsyre eller mineralsk terpentin og forsøg at fjerne så meget, som du kan. Kør derefter tøjet i maskinen eller vask ifølge vaskeinstruktionerne.
Chokolade
Gnid pletten med mælk eller sæbeopløsning, og slut af med at vaske stoffet efter vaskeanvisningerne.
Fedt
Varm mælk og dub den del af stoffet med pletten i den varme mælk. Vask derefter stoffet ifølge vaskeanvisningerne.
Græs
Opblød græspletten med husholdningssprit. Anvend derefter en blanding af ammoniak, sæbe/rengøringsmiddel og vand – og gnid. Vask derefter som sædvanlig.
Kaffe
Anvend et vaskemiddel eller opvaskemiddel og vand til at blødgøre kaffepletten. Vask derefter ifølge vaskeanvisningerne.
Ketchup
Brug pletfjerningsmiddel og vask derefter som vanligt ifølge vaskeanvisningerne.
Harpiks
Brug husholdningssprit eller anden sprit.
Olie
Forsøg først at opløse så meget af olien som muligt med for eksempel mineralsk terpentin. Skyl derefter terpentinen af med vand og sæbe/opvaskemiddel. Vask derefter som vanligt. Vær ekstra forsigtig, når du bruger terpentin, så du ikke bleger tøjet.
Rust
Opløs rustpletten med citronsyre.
Sko
Hvis du hurtigt vil friske dine sko op, er det hurtigt og nemt at bruge opvaskemiddel. Er skoene virkelig beskidte – og kan tåle det – så put dem i vaskemaskinen.
Stearin
Fjern så meget stearin som muligt fra stoffet ved at skrabe med en ske eller lignende. Tag derefter et stykke bagepapir eller husholdningspapir og læg det under stearinpletten. Brug derefter et strygejern til at smelte stearinen, som derefter smelter og sætter sig fast på papiret.
Sved
Læg pletten i blød og gnid en blanding af sæbe og vand eller opvaskemiddel og vand.
Tyggegummi
Test først ved at benytte et pletfjerningsmiddel. Fungerer det ikke, kan man prøve at fryse pletten med is. Eller hvis det er muligt, så læg stoffet i fryseren. Skrab derefter tyggegummiet væk. Afslut med at vaske som sædvanligt.
Vin
Skyl stoffet med koldt vand så hurtigt som muligt. Læg derefter stoffet – eller pletten – i blød i nogle minutter, og vask derefter ifølge vaskeanvisningerne.