Butikker der ønsker at skille sig ud fra mængden, er nødt til at tænke på nye og innovative måder hvorpå de kan tiltrække flere kunder. At arrangere et vellykket event i butikken, er en fantastisk måde at gøre din butik mere interessant på end andre butikker i samme branche.
Tekst Anna Storm Foto Adobestock.com
Lav en plan
Planlægning er yderst vigtig for alle succeser, når man driver virksomhed. Det giver overblik og hjælper med motivationen, men frem for alt beskriver det præcis hvad du skal gøre for at lykkes med dit mål. Når du planlægger en begivenhed i din bryllupsbutik, er der et par ting som du først og fremmest bør tænke på.
Det vigtigste, er at lave et budget for dit event, da dette er grundlaget for hvordan din begivenhed vil blive udformet. Det er naturligvis vigtigt at lave et arrangement, der imponerer og skiller sig ud, men begivenheden bør også være realistisk og inden for rammerne i dit budget. Når du har sat dit budget, er det tid til at tænke på dit tema. Det valgte tema sætter stemningen for begivenheden, så det er vigtigt at du tænker dette igennem omhyggeligt. Sørg for, at temaet går i samme linje som din butik og er noget dine kunder vil sætte pris på.
Endelig, bestem en dato! Det er ekstremt vigtigt at give dig tid nok til at markedsføre din begivenhed, så sørg for at planlægge mindst et par uger i forvejen. De mest succesfulde begivenheder, er en succes, netop fordi de har haft tid til at opbygge forventningerne omkring det og blive til noget som alle taler om og vil deltage i.
Forstå dit mål
Når du planlægger dit event, er det også vigtigt at du har et klart mål fremfor dig. Hvad er meningen med din begivenhed? Hvad håber du at få ud af det? Uanset om det er at styrke bevidstheden omkring din butik, øge salget, få omtale eller nye kunder, er det vigtigt at kende dit mål, før du gennemfører arrangementet.
Fremhæv, hvad du tilbyder
Når du præsenterer dit event, skal du sørge for, at det indeholder nogle unikke tilbud – dette tiltrækker flere mennesker til at komme til din begivenhed. Og husk at, et tilbud ikke behøver nødvendigvis kun at handle om at kunderne får en rabat men det kan også handle om at du tilbyder snacks, at et live band vil spille eller at en særlig gæst er der og laver en forelæsning om et emne. Sørg for at fremhæve præcis, hvad der gør din begivenhed speciel.
Lav en gæsteliste
Hvem du inviterer til din begivenhed, er afgørende for hvad resultatet bliver og derfor bør du virkelig tænke over hvem du ønsker der skal komme. Det er altid en god idé at invitere en blanding af mennesker; f.eks. eksisterende kunder, potentielle kunder, influensers, presse, andre lokale iværksættere osv. Gennem en bred målgruppe, kan du drage fordel på flere forskellige niveauer. Forhåbentlig vil du øge dit salg under selve arrangementet, samtidigt som at begivenheden bliver noget positivt som de mennesker der bor omkring butikken og andre iværksættere taler om. Men overvej hvor mange mennesker der passer ind i din butik og hav en form for begrænsning, når det kommer til invitationer.