European Bridal Week 2024 er overstået, og her er nogle af højdepunkterne fra messen!
I løbet af tre intensive dage på messen har vi ikke kun set over 500 bryllupsbrands vise deres nyeste kreationer, men også haft privilegiet af at møde jer som forhandlere, samt designere og brandrepræsentanter fra hele verden. Vi er fulde af inspiration og masser af indtryk!
Vi vil gerne takke alle jer forhandlere, som besøgte messen, og vi håber, at det har været en lige så givende messe for jer, som det var for os! European Bridal Week har været vores samarbejdspartner gennem flere år og har givet os den unikke mulighed for at tilbyde de nordiske butikker deres helt egen lounge på messen. I loungen kunne forhandlerne fra Norden sætte sig ned en stund, møde deres nordiske kolleger og få gratis drikke og snacks. Og selvfølgelig havde vi også vores magasiner med os! Det var så hyggeligt at møde jer alle og høre, hvordan det går for jer ude i butikkerne.
Modevisningerne
Der var meget at se på, både på de officielle modevisninger, hvor 16 forskellige mærker viste deres nye kollektioner, og på mærkernes egne visninger ved standene. Det er virkelig uvurderligt at se kjolerne i bevægelse, når man skal vælge nye kollektioner.
Prisuddelingen
I år fejrede European Bridal Week 10-årsjubilæum, og i den anledning blev EBW Awards genindført, en prisuddeling for at hylde de bedste i branchen. Forhandlere fra hele verden stemte på vinderne.
Nordic Bridal Medias administrerende direktør Anders Wallgren havde æren af at uddele en af priserne ved European Bridal Week Awards – hvor de bedste bryllupsbrands fik forskellige priser for bedste leverandør indenfor brud, fest, herretøj og tilbehør, bedste markedsføringsmateriale og bedste kundeservice. Efter prisuddelingen blev der selvfølgelig fest!
Vinderne af European Bridal Week Awards:
Best Bridal Supplier Award: Justin Alexander
Best Eveningwear / Prom Supplier Award: Christian Koehlert
Best Menswear Supplier Award: Wilvorst
Best Accessories Supplier Award: Bianco Evento
Best Customer Service Supplier Award: Très Chic
Best Marketing Campaign Supplier Award: Très Chic