Sammen med European Bridal Week og en stribe nordiske brudebutikker skabte vi over tre dage magi på den eftertragtede indkøbsmesse i Essen, Tyskland!
Tekst & Foto: Nordic Bridal Media
European Bridal Week løb af stablen den 30. april – 2. maj, og det blev præcis så magisk, som vi havde håbet på. Tre dage fulde af indtryk, nye trends, fantastisk mode, shopping og dejlig feststemning på en smuk messe.
Det var fantastisk sjovt at møde alle de forskellige brudebutikker fra hele Norden igen, og vi håber, at alle hyggede sig lige så meget, som vi gjorde! Indtrykket var, at alle var glade for messen og fik lavet de indkøb, de havde brug for, selvom flere nævnte, at det var svært at vælge, da de fleste mærker faktisk har lidt af hvert.
Det var i hvert fald helt fantastisk at mødes igen, ansigt til ansigt og uden ansigtsmasker, se og føle på kjolerne og virkelig få et ordentligt indtryk af, hvordan de er designet og produceret. Det giver en helt anden oplevelse end at se kjolerne på billeder.
Bryllupsbutikkerne fortæller også, at det går rigtig godt i butikkerne, med all-time-high allerede i februar-marts. Det er vidunderligt at høre!
Vores Nordic Lounge blev værdsat. En pause i indkøbsturen og et glas bobler var populært blandt både butikker og sælgere.
Fest i champagnebaren på messens anden dag. De nordiske gæster bidrog med fællessang og god stemning.