Siden begyndelsen i 2008 har Nordic Bridal været et uvurderligt værktøj for aktører indenfor bryllupsbranchen.
”Du sidder nu med Nordens første business to business-magasin for bryllupsbranchen i hånden. For blot få år tilbage var der få, der troede, det ville være muligt. Norden var et lille og tilsyneladende uinteressant marked for de fleste store leverandører.”
Sådan skrev ansvarshavende chefredaktør Anders Wallgren på lederpladsen i det første nummer, der udkom i 2008. Med tanker for fremtiden og en tro på det nordiske marked viste det sig at være et skridt i den helt rigtige retning at satse på et B2B-magasin. Og udviklingen de seneste 11 år har været helt fantastisk. I dag er Norden ikke længere et lille og uinteressant marked; de nordiske lande har i dag stærk købekraft, og de etablerede leverandører er blevet kendte navne også i Norden. Meget er takket være jer butikker, som dagligt arbejder for bryllupsmodebranchen og sikrer, at budskabet når hele vejen ud til forbrugerne.
Nordic Bridal har med sit indhold bidraget med både viden, information, inspiration og det seneste nye fra branchen. Inspirerende artikler om, hvordan du får succes med din virksomhed, er blevet blandet med nyheder fra leverandørerne, kontaktinformation og væsentlige nyheder. I magasinet har I også kunnet tage del i de store, internationale indkøbsmesser og knyttet uvurderlige kontakter med kolleger rundt om i verden. I læsere har i løbet af årene delt fakta, synspunkter og er kommet med ønsker til indhold. Alt sammen noget, der har betydet, at vi konstant har udviklet os og skabt et produkt, som er både attraktivt og ønsket i branchen. Vores styrke er, at vi i de nordiske lande når hele vejen fra handlen til hjertet, og det er noget, der fortsat driver os fremad.
Vi har igennem årene modtaget fin feedback fra både forhandlere og leverandører om Nordic Bridal. Nedenfor finder I nogle synspunkter, der er værd at belyse en ekstra gang.
- Nordic Bridal er Nordens eneste brancheblad for bryllupper.
- Indholdet når ikke alene butiksejerne, men også butikkernes personale, hvilket gør, at alle får glæde af nyhederne og muligheden for at se nye kollektioner.
- Magasinets sendes ud til alle butikker i Norden, hvilket betyder, at selv dem, der ikke rejser til messer, får glæde af nyheder og spændende indhold.
- Et vigtigt blad for branchen, hvor indholdet holder læserne opdaterede på nyheder, messer, nye mærker, nye agenter samt tips og tricks indenfor salg, markedsføring etc.
- Som annoncør øges synligheden, hvilket forstærker brandet og bidrager til øget salg i butikkerne.